VIGTIGE OPLYSNINGER FRA LTK
Byggetilladelser
Til Bakkehusenes Vejejerlaug v/Finn Grube
Vi har, i forbindelse med min telefoniske henvendelse til dig d. 09.09.2011 for afklaring af kontaktoplysningerne til Grundejerforeningen, talt om bygningsændringer foranlediget af aktuel ansøgning på Grønnevej 152
.
For god ordens skyld skal præciseres, at der ved bygningsændringer, der medfører forandringer i bebyggelsens udseende (det kan være ønske om tagudskiftninger, ændring af vinduers antal,placering, formater eller farver
eller andet der er i modstrid med deklaration lyst 18.08.1950 lbnr. 11362 bl.a. om at facaderne ikke må ændres hverken ved ombygning eller farveforandring), i hvert enkelt tilfælde skal ansøges til kommunens bygningsmyndighed som påtaleberettiget.
I forbindelse med tagudskiftninger er der således ikke tale om, at der tidligere er givet en "generel" dispensation til sådanne arbejder i betydningen, at tagudskiftninger og taghævninger så bare kan foretages. Der er tale om, at kommunen som udgangspunkt er positivt indstillet hertil, og at ansøgte afvigelser/dispensationansøgninger i hvert enkelt tilfælde skal vurderes selvstændigt på baggrund af de konkrete omstændigheder i hver sag, og at der skal være mulighed for, at der kan stilles vilkår til de ansøgte afvigelser. Det bemærkes, at der ved tidligere ansøgninger om tagudskiftninger har været ansøgt om dispensation i forhold til bygningsreglementets isoleringskrav og selve taghævningen. Der gøres opmærksom på at sådanne arbejder også kan rumme andre afvigelser fra deklarationsbestemmelserne, f.eks hvis tagvinduer mv. ønskes udskiftet i forbindelse med tagudskiftninger.
Grundejerforeningen bedes være behjælpelig med at videreformidle dette til foreningens medlemmer, således at der ikke resterer misforståelser, men står klart at bygningsforandringer omfattet af deklarations(forbuds)bestemmelser, altid skal ansøges om i hvert enkelt tilfælde.
Venlig hilsen | ||
Dorte Holm | ||
Lyngby-Taarbæk Kommune Plan & Byg Rådhuset 2800 Kongens Lyngby | ||
Telefon: Telefon: | 45 97 30 00 45 97 36 31 | (Rådhuset) (Direkte) |
E-post: | ||