Referat af generalforsamling

9. september 2013

med dagsorden iflg. vedtægterne som følger:

a)           Valg af dirigent.

b)           Formandens beretning. Derefter orientering fra aktivitetsudvalget

c)           Kassererens fremlæggelse af det reviderede regnskab for det pr. 31. maj afsluttede regnskabsår.

d)           Forslag fra bestyrelse og medlemmer.

e)           Fastsættelse af a'conto indbetalinger i henhold til § 5 stk.2.

f)           Valg til bestyrelse.

g)           Valg af 2 revisorer.

h)           Valg af 2 bestyrelsessuppleanter og

1 revisorsuppleant.

i)            Fastsættelse af vederlag til kassereren.

j)            Evt.

Tilstede: 35 huse repræsenteret

A:

Valg af dirigent.

Der blev ikke valgt nogen dirigent.

B:

Formandens (FM) beretning:

FM bød nye ejere velkommen. Også en velkomst til vores nye varmemester Lasse Tune Petersen, der startede 1. marts 2013.

Gasprisen er genforhandlet til en pris a’ 2,81 kr.en stigning på 30 øre pr m3

FM nævnte, at vi har fået nye elmaster. Men genbelægning af fortov er ikke godt udført. FM har klaget til kommunen, som har lovet at se på det.

FM fortalte om den ny legeplads. Med lang proces med fejlgravning og en vinter med hård jord, der har trukket projektet i langdrag. Men nu står legepladsen færdig og der er mange børn der bruger den.

FM takkede festudvalget for en dejlig sommerfest.

Kommunen vil gerne have fjernvarme lagt ud i området med tiden. Der er intet konkret på bordet, men foreningen holder sig orienteret.

FM opfordrede traditionen tro foreningens medlemmer til at huske at feje fortov og klippe træer og hække ind til skel. FM beretning blev godkendt.

C:

Kassererens fremlæggelse af regnskab.

Pænt resultat. Ikke de store aktiviteter eller udskrivninger. Ny legeplads er den største udgift. Der har været en overskridelse af budgettet på legepladsen, som skyldes gravning og gebyr til byggetilladelse, hvilket ikke var indregnet i budgetteringen.

Foreningens opsparede penge er bundet på en opsparingskontrakt. Foreningen har 500.000 kr. stående i en sparekasse til en markedskonform rente, som det med kort varsel ikke er muligt at råde over.

Kassebeholdningen var negativ ved regnskabsafslutningen, der kunne tyde på likviditetsproblemer. Men det negative resultat skyldes, at gas leverandøren havde opkrævet forkert sats i en periode hen over vinteren og foråret. Likviditeten har været yderligere presset fordi vi op til regnskabsafslutningen har opkrævnings fri måned. Men fejlen blev fundet og rettet. Gasleverandøren har tilbageført for meget indkrævet beløb ca. kr.240.000 og har lovet at dække foreningens udgifter i den forbindelse. Dette var årsagen til, at der gik hul i foreningens kassebeholdning .

Kassereren fortalte, at foreningen har penge nok og god opsparing, men har altså pga. denne situation haft et midlertidigt hul i kassen.

Varmeregnskab: gasprisen er blevet dyrere, men vandet er blevet billigere. Næsten uforandret regnskab.

Der var et ønske fra foreningens medlemmer om at regnskabet bliver mere gennemskueligt. Et ønske der er gentaget fra sidste år. Der ønskes f.eks. en specificering af at FM modtager 10.000 kr. i løn for at være formand og at foreningen honorerer 10.000 kr. til udarbejdelse af varmeregnskab.

Der var en kommentar fra et medlem om, at det ifølge vores vedtægter kun er kassereren der aflønnes. FM refererede til, at det på en tidligere generalforsamling var besluttet at aflønne FM med 10.000 kr.  2.800 kr i telefongodtgørelse og 7.200 kr. for PC ( hvilket også fremgår af regnskabet)

Det er jo i realiteten et ønske,  der er umuligt at opfylde, fordi alle medlemmer har deres egne subjektive – og i flere tilfælde ukvalificerede – meninger om begrebet gennemskuelighed.

Bestyrelse mener,  at der allerede på nuværende tidspunkt er tale om et meget specificeret regnskab, der indeholder oplysninger langt udover det krævede.

Regnskabet blev godkendt.

D:

Forslag fra bestyrelse og medlemmer

Afstemning om snerydning:

Der blev ved håndsoprækning konstateret, at der er flertal for at fortsætte med snerydning  uden brug af salt.

Forslag fra Søren Ruskjær, som ikke kunne være til stede.

Foreslår følgende ændring til foreningens vedtægter:

§ 11.

Stk. 1. 

Revisionen af laugets regnskaber - herunder eftersyn af kassebeholdning, tilgodehavender i bank, sparekas­se og på postgirokonto foretages af 2 af den ordinære generalforsamling for 1 år ad gangen valgte revisorer. Een af disse skal være statsautoriseret revi­sor og mindst den ene revisor skal være medlem af lauget. Genvalg kan finde sted.

Ændres til:

§ 11.

Stk. 1. 

Revisionen af laugets regnskaber - herunder eftersyn af kassebeholdning, tilgodehavender i bank, sparekas­se og på postgirokonto foretages af 2 af den ordinære generalforsamling for 1 år ad gangen valgte revisorer. Mindst den ene revisor skal være medlem af lauget. Genvalg kan finde sted.

Dvs. udgående tekst er: ”Een af disse skal være statsautoriseret revi­sor og”

Kassereren forklarede, at der pt. er valgt en revisor fra Lyngby( Bergmann). og hvis vedtægterne skal ændres, kunne man forestille sig, at kravet om en statsautoriseret revisor blev ændret til en godkendt revisor. Derimod er det en dårlig idé at tillade brug af to interne revisorer. Det giver større sikkerhed – ikke mindst for kassereren og bestyrelsen – at den ene revisor er ekstern og uafhængig af ejerlauget.   

Afstemning: Der var flertal for at afvise forslaget.

Bestyrelsen vil undersøge, om det kan betale sig at skifte revisor.

E;

Fastsættelse af a’conto-indbetalinger

FM forklarede, at der ikke er de store variationer i det samlede varmeregnskab, hvilket også gælder på husstandsniveau.

Budget 2013-2014:

Varmeregnskab:                                      Grundejerforening:                                 Antenne:

Gas                                      1.300.000      Kontingent     188.100         Kontingent     480.000

Vand                                     150.000      Opsparing        99.000

Afdrag                                    161.000

El                                              25.000

Varmemester     40.000

Drift/rep           198.000

Forsikringer        28.000

Varmeregnskab                        25.000

De fremtidige a’conto-indbetalinger blev vedtaget. Gennemsnit pr hus kr 2.600,- pr md i 10 md

F:Valg til bestyrelsen

Finn Grube, Lars Benjaminsen og Lars Petersen var på valg og villige til at genopstille.

Lars Pedersen, Kronebakken 47 ønskede at opstille, hvorefter man gik til skriftlig afstemning.

Efter flere afstemninger blev flg. valgt: Finn Grube, Lars Benjaminsen og Lars Pedersen.

Der blev ønsket tillykke med valget. Tak til Lars Petersen for 2 år i bestyrelsen

G:

Valg af 2 revisorer: Bergman som ekstern revisor og Torben Frederiksen som intern

H:

Valg af 2 bestyrelsessuppleanter og 1 revisorsuppleant.

Lars Press, Peter Berg og Pernille Ruskjær stillede op som bestyrelsessuppleanter. Pernille trak sig efterfølgende.

Efter skriftlig afstemning af flere gange blev Peter Berg valgt som 1. suppleant og Lars Press som 2. suppleant

Ulla Randrup fortsætter som revisorsuppleant

Peter Berg indtræder i bestyrelsen per 1. november, da nuværende bestyrelsesmedlem Michael Nordahl fraflytter foreningen pr 1. november 2013.

I:

Fastsættelse af honorar til kassereren.

Fortsat kr.28.000,-

J:

Eventuelt.

Mads Banck-Petersen, Grønnevej 144 bad om, om der kunne sættes skilt op på lågen til legepladsen med henstilling til rolig leg på ydertidspunkter. Enighed om dette

FM’s afsluttende bemærkning; Når kælderdøre udskiftes, skal aflæsningstikket i dørkarmen bibeholdes.

Der var afsluttende løs snak om reparation af trapper.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen