Vedtægter ejerlaug

Vedtægter  for

BAKKEHUSENES EJERLAUG I SORGENFRI

Efter ændringer af 22/8 1956, 15/12 1960, 27/10 1976, 26/10 1982 og 21/11 1990.

                                                                         § 1.

Stk. 1. Ejerlaugets navn er:  
       "BAKKEHUSENES EJERLAUG I SORGENFRI",

        dets hjemsted er Lyngby-Taarbæk kommune.

Stk. 2.   Lauget er oprettet med det formål       at varetage med­lemmernes fællesinteresser, herunder navnlig:

1) at sikre tilførslen af varme og varmt vand til ejendommene matr. nr. 19 lp til 19 pk begge inklusi­ve, alle af Virum by og sogn,hvilke 100 ejen­domme er beliggende ved vejene Kornbakken, Kløverbakken, Kronebakken og Grønnevej i Sor­genfri.

2)at administrere ejendommen matr. nr. 19 mt af Virum by og sogn, hvori varmecentralen er ind­rettet og

3)at administrere de til de fornævnte ejendomme hørende fællesarealer og fællesanlæg.

                                                                         § 2.

Stk. 1.          De til enhver tid værende ejere af de i § 1 nævnte 100 ejendomme er berettigede og forpligtigede til at være medlemmer af lauget og til at lade deres ejendoms forsyning med varme og varmt vand ske gennem den for de pågældende ejendomme indrettede fælles varme­central.

Medlemmerne er - for så vidt det kræves af en kreditinstitution eller af boligministeriet - forpligtet til på deres ejendom at lade tinglyse en af laugets bestyrelse herom udfærdiget deklaration, ligesom laugets bestyrelse på ejendommen matr. nr. 19 mt af Virum by og sogn tinglyser deklaration om, at varme­centra­len er forpligtet til at levere varme og varmt vand til samtlige ejendomme.

Stk. 2.   For laugets forpligtigelser hæfter medlemmerne umidd­elbart og personligt overfor de pågældende kreditorer.For forpligtelser pådraget efter 1.januar 1961 er medlemmernes hæftelse pro rata d.v.s., at hvert medlem hæfter for 1/99 af de pågældende forpligtel­sers pålydende. For forpligtelser pådraget inden nævnte dato, er hæftelsen solidarisk.

Stk. 3.   I tilfælde af ejerskifte indtræder den nye ejer af vedkommende ejendom i den tidligere ejers rettigheder og forpligtelser overfor lauget. Den til enhver tid værende ejer hæfter for alle ejendommens forpligtel­ser overfor lauget. Refusionsopgørelse mellem sælger og køber er lauget uvedkommende.

Stk. 4.   Den til enhver tid værende ejers forpligtelser over­for lauget er uafhængig af, om ejendommen helt eller delvis er udlejet.

Stk. 5.   Et medlem kan ikke ved salg af sin ejendom gøre krav på udbetaling af nogen del af laugets formue, lige så lidt som andele i denne formue kan gøres til genstand for særskilt overdragelse eller nogen form for sær­skilt retsforfølgning.

                                                                         § 3.

Stk. 1.   Lauget erhverver - ved sin bestyrelse - skøde dels på ejendommen matr. nr. 19 mt af Virum med den deri værende varmecentral, dels på de i § 1 nævnte fælle­sarealer.

Stk. 2.   Lauget er endvidere ejer af hovedledningerne for varme-og varmtvandsforsyningen fra varmecentralen, hvad enten disse er placeret udenfor eller indenfor de enkelte ejendommes område, samt af varmemålere, af eventuelle varmtvandsmålere og af afspærringsventiler i de enkelte ejendomme, medens det øvrige ledningsnet og de øvrige installationer i de enkelte ejendomme er lauget uvedkommende.

Stk. 3.   Lauget har en ejers risiko og ansvar med hensyn til den ovennævnte ejendom og varmecentral og de oven­nævnte arealer og hovedledninger og afspærringsventi­ler og er herunder overfor ejerne af de enkelte ejen­domme ansvarlige for skade på vedkommende ejendom, der måtte følge af sprængninger eller lignende i varmecentral, hovedledninger og afspærringsventiler eller som er en følge af reparation eller vedlige­holdelse heraf. Med hensyn til varme - og eventuelle varmtvandsmålere påhviler risiko og ansvar de enkelte ejendommes ejere.

Stk. 4.   Laugets fornævnte risiko og ansvar er bestyrelsen pligtig at dække, i det omfang, det er muligt, ved tegning af følgende forsikringer:

A.       Vedrørende ejendommen matr. nr. 19 mt af Virum by med deri værende varmecentral: sædvan­lig brand-, svampe- og husbukkeforsikring samt kombineret husejerforsikring med speciel ansvarsforsikring for skade forvoldt af varmecentralen.

B.       Vedrørende fællesarealer, herunder legepladser: sædvanlig ansvarsforsikring.

C.      Vedrørende hovedledninger og afspærringsventiler: sædvanlig frostskade-, brand-, og ansvarsforsik­ring.

Stk. 5. De enkelte ejere er pligtige at tåle, at de i stk. 2 nævnte anlæg er installeret som sket i de enkelte ejendomme og er pligtige at give laugets  eller de af dette dertil bemyndigede personer adgang til at ef­terse eller reparere anlæggene, aflæse målere el. lign. og er efter de almindelige erstatningsregler overfor lauget ansvarlig for skade, som ved forsæt eller uagtsomhed fra deres side overgår anlæggene. Fejl eller uregelmæssigheder ved de i stk. 2 nævnte anlæg og installationer, herunder navnlig målere, skal uopholdelig anmeldes til bestyrelsen.

                                                                         § 4.

Medlemmernes pligtige ydelser til lauget omfatter følgende poster:

A.         Udgifter til ejendommenes forsyning med varme og varmt vand i varmeåret, der går fra 1.juni til 31. maj, omfat­tende brændselsudgifter, varmemesterløn, udgifter til vand- og strømforbrug, målerpasning, udfærdigelse af varmeregnskab og andre direkte driftsudgifter varme- og varmtvandsforsyningen vedrørende.

De de enkelte ejendomme påhvilende andele fastsættes for så vidt angår varmeforbruget endeligt af bestyrelsen efter udvisendet af en aflæsning af den eller de varme­målere der installeres i den pågældende ejendom, medens andelene vedrørende varmtvandsforbruget fastsættes ende­ligt af bestyrelsen efter en af generalforsamlingen ved­taget fordelingsnorm.

B.          Udgifter til vedligeholdelse, forsikring og afskrivning af varmecentralen, hovedledningerne og de installerede målere.

3.                    Udgifter vedrørende ejendommen, hvori varmecentralen er installeret, i det omfang de ikke dækkes af lejeindtægt.

D.          Udgifter til vedligeholdelse m.v. af fællesarealer og fællesanlæg samt til opfyldelse af andre lauget påhvilen­de forpligtelser.

E.          Administrationsudgifter iøvrigt, herunder til kontorhold, medhjælp m.v.

Medlemmernes bidrag ad posterne B-E fordeles endeligt af bestyrelsen med lige store beløb på hver ejendom for så vidt angår vejvedligeholdelsesudgifter ad post D dog efter en af generalforsamlingen fastsat fordelingsnorm.

                                                                         § 5.

Stk. 1. Til imødegåelse af de i § 4 omhandlende udgifter indbetaler medlemmerne a'conto-beløb der forfalder til betaling den 1. i hver måned med undtagelse af juni og december måned.

Generalforsamlingen fastsætter

efter bestyrelsens indstilling størrelsen af de fornævnte a' conto-beløb særskilt for udgifterne under §

, for udgifterne under § 4 B, for udgifterne under §

og for ud­gifterne under § 4 D og E.

Stk. 2.

Stk. 3.

Efter varmeårets slutning foretages regulering af udgifterne under §

ved efterbetaling eller tilba­gebetaling i overensstemmelse med varmeregnskabets udvisende.Fristen for indbetaling af eventuel efter­betaling fastsættes af bestyrelsen.

Stk. 4.   Alle a'conto-indbetalinger forbliver indestående i tilfælde af ejendommens salg, jfr. iøvrigt § 2 stk. 5.

Stk. 5.   De nærmere bestemmelser om de fornævnte indbetalinger samt om morarenter fastsættes af bestyrelsen.

                                                                         § 6.

eller B, er bestyrel­sen berettiget til at afbryde tilførslen af varme og/eller varmt vand.

Har et medlem ikke senest 14 dage efter forfaldstid betalt skyldige beløb ad §

                                                                         § 7.

                                              UDGÅR.

                                                                         § 8.

Stk. 1.   Generalforsamlingen er laugets øverste myndighed.

Stk. 2.   Der afholdes ordinær generalforsamling hvert år i september måned. På den ordinære generalforsamling skal foretages:

a)       Valg af dirigent.

b)      Formandens beretning.

c)       Kassererens fremlæggelse af det reviderede

regnskab for det pr. 31.maj afsluttede regnskabs­år.

d)      Forslag fra bestyrelse eller medlemmer.

e)       Fastsættelse af a'conto-indbetalinger i henhold til § 5 stk.2.

f)       Valg til bestyrelse.

g)       Valg af 2 revisorer.

h)       Valg af 2 bestyrelsessuppleanter og 1 revisor­suppleant.

i)        Fastsættelse af vederlag til kassereren.

j)       Eventuelt.

Stk. 3.   Der kan afholdes ekstraordinær generalforsamling, når bestyrelsen finder det påkrævet, eller når mindst 10 af medlemmerne fremsætter skriftlig begæring derom til bestyrelsen med angivelse af, hvad der ønskes behandlet på generalforsamlingen. Bestyrelsen er da pligtig at foranstalte den begærede ekstraordinære generalforsamling afholdt inden een måned efter be­gæringens modtagelse.

Stk. 4.   Indkaldelse til generalforsamling sker ved skriftlig meddelelse til hvert enkelt medlem med 14 dages var­sel og med angivelse af dagsorden.

Stk. 5.   Medlemmers forslag, der ønskes behandlet på den ordi­nære generalforsamling, må i skriftlig affattelse være tilstillet bestyrelsen inden 15. august samme år.

Stk. 6.   Dirigenten leder generalforsamlingen og afgør bl.a. alle spørgsmål om afstemningsmåden, stemmeafgivningen og dens resultater. Beslutninger kan uanset de frem­mødte medlemmers antal, gyldigt træffes med simpel stemmefler­hed med følgende begrænsninger:

a)       Beslutning om vedtægtsændringer kan kun gyldigt vedtages, hvis mindst to trediedele af medlemmer­ne er mødt eller lovligt repræsenteret og mindst to trediedele af de fremmødte stemmer afgives for ændringsforslaget.

b)      Indskrænkninger i forsyningen med varmt vand kan kun gyldigt vedtages, hvis mindst 50 stemmer afgives for forslaget.

c)       Med hensyn til opløsning af lauget henvises til bestemmelsen i § 12.

Stk. 7.   Hvert medlem har een stemme for hver tilsluttet ejen­dom. Er flere personer ejere af een ejendom har kun een af dem stemmeret.For ejendommen matr.nr. 19 mt af Virum by kan der ikke afgives stemme. Der kan stemmes ved fuldmægtig, men ingen kan på egne og andres vegne afgive mere end to stemmer.

Stk. 8.  Opnås på en generalforsamling vel majoritet for et vedtægtsændringsforslag, men ikke  den i stk. 6 omhandlende kvalificerede majoritet for forslaget, indkalder bestyrelsen  inden en måned til en ny ekstraordinær generalforsamling, hvor forslaget da kan vedtages med to trediedele af de på dennelovligt afgivne stemmer, jfr. stk. 7.

Stk. 9.   Referat af det på en generalforsamling passerede indføres i laugets, af bestyrelsen autoriserede for­handlingsproto­kol. Referatet underskrives af general­forsamlingens dirigent og af de på generalforsamlin­gen tilstedeværende medlemmer af såvel den afgåede som den nyvalgte bestyrelse.

                                                                         § 9.

Bestyrelsen vælges af generalforsamlingen og består af 5 eller 7 medlemmer. De lige årstal afgår

' 3 af bestyrelsens medlemmer, de ulige årstal afgår

' 4 medlemmer, første gang efter lodtrækning. Genvalg af bestyrelsens medlemmer kan finde sted.

Stk. 1.

Stk. 2.   Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand, kas­serer og sekretær og fastsætter selv sin forretnings­orden.

Stk. 3.   Bestyrelsen, bortset fra kassereren, er ulønnet.

Kassererens vederlag fastsættes   af generalforsamlingen.

Stk. 4.   Bestyrelsen, der er berettiget til at antage lønnet medhjælp, varetager den daglige ledelse og er legiti­meret til med bindende virkning for samtlige medlem­mer at foretage enhver for opfyldelse af laugets formål nødvendig disposition, herunder også ansættel­se af varmemester og udlejning af boligen i ejendom­men matr.nr.19 mt af Virum, for ansættelse af varme­mesterens vedkommende dog efter avertering og fast­sættelse af prøvetid.

Stk. 5.   Bestyrelsen skal, forinden den foretager dispositio­ner, der væsentlig forøger udgifterne for medlemmer­ne, forelægge spørgsmål herom for en ordinær eller ekstraordinær generalforsamling og erhverve dennes godkendel­se. Optagelse af lån kan kun ske i henhold til generalforsamlingens beslutning, dog således at bestyrelsen til stadighed kan optage lån eller kredit til et beløb indtil 20% af kontantværdien af matr.nr 19 mt.

Stk. 6.   Bestyrelsens beslutninger træffes på bestyrelsesmø­der, i hvilke et flertal af bestyrelsens medlemmer skal deltage, for at gyldig beslutning kan tages. Beslutningerne træffes ved simpel stemmeflerhed. Står stemmerne lige, gør formandens stemme udslaget.

Stk. 7.   Referat af det på hvert bestyrelsesmøde passerede indføres i selskabets af bestyrelsen autoriserede forhandlingspro­tokol. Hvert referat underskrives af de i det referede møde deltagende bestyrelsesmedlem­mer.

Stk. 8.   Bestyrelsen - og dermed lauget - tegnes af formanden i forbindelse med mindst to andre bestyrelsesmedlem­mer.

Stk. 9.   De på generalforsamlingen for 1 år ad gangen valgte 2 suppleanter til bestyrelsen indtræder i denne, så­fremt ordinære bestyrelsesmedlemmer i valgperioden afgår ved døden eller får varigt forfald, såvel som hvis de i valgperioden sælger deres ejendom.

                                                                        § 10.

Stk. 1.   Laugets regnskaber går fra 1.juni til 31.maj, første regnskabsår til 31.maj 1952.

Stk. 2.   Regnskabet afgives af kassereren, i god tid, til revisorerne, der derpå har at foretage revisionen og at afgive det reviderede regnskab med påtegning om revisionens foretagelse og evt. revisionsbemærkninger til laugets bestyrelse inden 3 uger før generalfor­samlingen.

                                                                        § 11.

Stk. 1.   Revisionen af laugets regnskaber - herunder eftersyn af kassebeholdning, tilgodehavender i bank, sparekas­se og på postgirokonto foretages af 2 af den ordinære generalforsamling for 1 år ad gangen valgte revisorer. Een af disse skal være statsautoriseret revi­sor og mindst den ene revisor skal være medlem af lauget. Genvalg kan finde sted.

Stk. 2.   Den på den ordinære generalforsamling for 1 år ad gangen valgte revisorsuppleant remplacerer en revi­sor, der i valgperioden afgår ved døden, får varigt forfald eller sælger sin ejendom.

                                                                        § 12.

Stk. 1.   Opløsning af lauget kan, så længe der i ejendommene indestår lån fra Kredit- eller Hypotekforeninger eller tilsvarende kreditinstitutioner eller statslån, ikke finde sted uden samtykke fra samtlige de pågæl­dende långivere. Iøvrigt kan lauget kun opløses i henhold til beslutning af 2 umiddelbart på hinanden følgende generalforsamlin­ger. På hver af disse skal mindst to trediedel af medlemmerne være tilstede, og mindst tre fjerdedele af de afgivne stemmer skal være afgivet for forslaget om laugets opløsning.

Stk. 2.   Ved opløsning af lauget opgøres laugets formue og fordeles- efter at al skyldig gæld er betalt - med lige store anparter blandt medlemmerne.

                                                                        § 13.

Disse vedtægter , der træder i kraft straks, er lov­ligt vedtaget på en den 27.juni 1951 afholdt general­forsamling.

Vedtægterne vil dog være at forelægge de kreditinsti­tutioner, der skal yde lån i ejendommene, samt bolig­ministeriet til godkendelse.