Antennelaug
Bakkehusene har en selvstændig antenneforening.
Der er indlagt hybridnet i alle husene .
Der kan modtages ca. 40 kanaler og man har endvidere mulighed for internetopkopling  og kabeltalk ( telefon via internet).
Foreningen har sin egen bestyrelse.

Se
www.yousee.dk eller www.webspeed.dk.


                                VEDTÆGTER

 

 

       Efter ændring af 27/2-01

 

Navn, hjemsted og formål:

 

 

1.     Foreningens navn er: BAKKEHUSENES ANTENNELAUG I SORGENFRI

 

2.     Foreningens hjemsted er: Medlemmer af Bakkehuseres ejerlaug  i Sorgenfri boende Kornbakken 1-19, Kløverbakken 1-39,Kronebakken 1-61 og Grønnevej 140-216, som skriftligt begærer sig optaget som medlem på de for foreningen til enhver tid gældende vilkår.

 

3.    Foreningens formål er at eje og drive et programfordelingsanlæg for  modtagning af radiofoni , fjernsynsprogrammer og data ( internet og telefoni) via antennestikket ,i overensstemmelse med de til enhver tid gældende bestemmel­ser, fastsat af de offentlige myndigheder for sådanne anlæg.

 

4.     Enhver som er tilsluttet programfordelingsanlægget skal være medlem af foreningen. Enhver som bor i foreningens forsyningsområde, jævnfør § 2 nævnte, kan som medlem af foreningen forlange sig tilsluttet foreningens fællesantenneanlæg mod at betale gældende tilslutnings­afgift. Et medlem, som ikke respekterer nærværende vedtægt eller beslutninger, som er vedtaget af en generalforsamling, kan af bestyrelsen ekskluderes af foreningen. Såfremt et medlem ekskluderes, afbrydes tilslutningen til anlægget. En eksklusion skal godkendes af den nærmest følgende generalforsamling. Udmeldelse kan finde sted i forbindelse med et regnskabs årsafslutning og med mindst 3 måneders varsel. Ved udmeldelse er medlemmet pligtig til at betale eventuel skyld ifølge stiftelsesoverenskomst såvel som enhver anden skyld.

 

 

Generalforsamlingen.

 

 

5.     Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed.

 

A.     Ordinær generalforsamling afholdes i forbindelse med den ordinære generalforsamling i Bakkehusenes Ejerlaug og indvarsles af bestyrelsen ved skriftlig meddelelse senest 10 dage før. Samtidig tilstilles medlemmerne det reviderede regnskab og forslag til budget for det kommende år.

 

Dagsorden for en ordinær generalforsamling skal mindst indeholde følgende 8 punkter:

 

1) Valg af dirigent.

2) Beretning om foreningens virksomhed i det forløbne år.

3) Aflæggelse af regnskab.

4) Fastsættelse af medlemsbidrag og tilslutningsafgift for      det kommende år.

5) Eventuelle forslag.

6) Valg til bestyrelse og bestyrelsessuppleant.

7) Valg af revisor og revisorsuppleant.

8) Eventuelt.

 

Forslag fra medlemmer til behandling under dagsordenens punkt 5, skal, med navns underskrift, tilstilles bestyrelse senest den 15. august.

 


B.     Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes af bestyrelsen med 8 dages varsel og skal holdes efter en til bestyrelsen fremsat skrift­lig begæring med angiven dagsorden fra mindst 15 medlemmer, senest 14 dage efter, at en sådan begæring er modtaget.

6.     Alle beslutninger, bortset fra vedtægtsændringer, på en generalfor­samling træffes ved almindeligt stemmeflertal. Den til enhver tid lovligt indvarslede ordinære generalforsamling er beslutningsdyg­tig. Kun medlemmer med gyldig kvittering for betalt medlemsbidrag kan afgive stemme på generalforsamlingen. Hvert tilsluttet husstand tælles for et medlem og har således een stemme. Bestyrelsen sørger for, at der føres protokol over generalforsamlingerne. Et medlem kan ved skriftlig fuldmagt højest afgive stemme for to andre. Medlems­fuldmagterne skal afleveres til dirigenten straks efter dennes valg.

 

Ledelse.

 

7.     Foreningen ledes af en bestyrelse bestående af 4 medlemmer, der vælges for 1 år ad gangen.

Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand, næstformand, kas­serer og tilsynsførende. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretnings­orden og træffer de beslutninger, som er nødvendige for foreningens daglige virksomhed.

Bestyrelsen kan på intet tidspunkt forpligte medlemmerne udover det fastsatte medlemsbidrag.

Foreningen tegnes af formand eller næstformand i forbindelse med et andet medlem af bestyrelsen. Bestyrelsen er ansvarlig for, at Post-og Telegrafvæsenet og KTAS/Kabel TV er underrettet om, hvem der tegner foreningen.

 

Regnskab og økonomi .

 

8.     Foreningens regnskabsår er 1.juni til 31. maj

På hvert års ordinære generalforsamling fastsættes medlemsbidraget og tilslutningsafgiften for det kommende år af generalforsamlingen.

Kassereren sørger for rettidig opkrævning af medlemsbidraget. Hvis kassebeholdningen overstiger kr. 2000,- , skal det overskydende beløb indsættes i et pengeinstitut. Udtræk skal godkendes af 2 bestyrelsesmedlemmer.

 

Revision finder sted een gang årligt efter regnskabets afslutning.

Det reviderede regnskab og forslag til budget udsendes til med­lemmerne sammen med indkaldelsen til den ordinære generalforsamling. Uanmeldt kasseeftersyn kan finde sted, når revisionen måtte ønske det. Sådant et kasseeftersyn skal foretages mindst en gang årligt.

 

Restancer.

 

9.     Dersom et medlem ikke efter påkrav har indbetalt en medlemmet på­hvilende forpligtigelse til foreningen, kan bestyrelsen overgi­­­­­ve sagen til inkasso og lade medlemmets tilslutning til anlægget afbryde.

Medlemmet er pligtig til at betale samtlige udgifter, der er en følge af den manglende indbetaling.

Bestyrelsen kan beslutte opkrævning af restancegebyr.

 

Almindelige bestemmelser.

 

10.    Programfordelingsanlægget ejes af foreningen.

En ny beboer kan kun blive tilsluttet anlægget i overensstemmelse med de herfor forskrevne regler.

 

Vedligeholdelse og teknisk tilsyn.

 


11.    Bestyrelsen vælger blandt sine medlemmer et medlem, der skal forestå vedligeholdelsen af og føre teknisk tilsyn med programfordelingsanlægget. den tilsynsførende er, over for den øvrige bestyrelse ansvarlig for, at fællesantenneanlægget vedligeholdes på en for­svarlig måde, og at der foretages tilsyn og kontrol på anlægget. Den tilsynsførende modtager reklamationer fra brugerne over anlæggets funktion. Den tilsynsførende indhenter tilbud fra firmaer på vedlige­holdelse og fører kontrol med at denne sker som aftalt.

 

De enkelte medlemmer er pligtige til at give bestyrelsen adgang til at efterse eller reparere anlægget, og er efter de almindelige erstatningsregler overfor lauget ansvarlig for skade, som ved fortsæt eller uagtsomhed overgår anlægget.

 

Ændringer og udvidelser.

 

 

12.    Følgende ændringer og udvidelser af programfordelingsanlægget må kun bringes til udførelse efter at være vedtaget af en generalforsam­ling:

 

 

1) Ombygning og udvidelse til data og telefontransmission

2) Udvidelse af anlægget med flere TV-kanaler (programmer),     hvis udvidelsen kræver en ændring af anlægget.

3) Udvidelse af anlægget med abonnenter ud over et tidligere    godkendt omfang

4) Sammenlægning af anlægget med programfordelingsanlæg         tilhørende anden ejer eller anden antenneforening.

5) Etablering af fælles signalforsyning med programforde­-       lingsanlæg tilhørende anden ejer eller antenneforening.

 

 

Der skal i indkaldelsen til generalforsamlingen være redegjort for forslaget, der skal optræde som et selvstændigt pkt. på dagsordenen.

 

 

Anlægsudgift og udgifter til fornyelse.

 

 

13.    Tilslutningsafgift og andre udgifter ud over det normale årlige medlemsbidrag, skal ligesom medlemsbidraget indbetales på for­enin­gens konto i et pengeinstitut.

Bestyrelsen skal fra installationsfirmaet begære genparter af endelige målerapporter med bilag til levering samtidig med, at målerapporterne indsendes til Post-og Telegrafvæsenet.

 

 

Foreningens ophør.

 

 

14.    Foreningen ophører, såfremt anlægget nedlægges, eller hvis det besluttes, at foreningen skal indgå i en anden forening.

Ophævelsen kan kun ske af en lovlig indvarslet generalforsamling, hvor mindst 2/3 af medlemmerne stemmer for ophævelsen. Såfremt der ikke er fremmødt 2/3 af medlemmerne, skal ophævelsen af foreningen vedtages med 3/4 af de fremmødte stemmeberettigede, og der skal i så fald senest 30 dage efter afholdes en ekstraordinær generalforsam­ling, som indvarsles skriftlig med 8 dages varsel.

Såfremt den ekstraordinære generalforsamling med mindst 3/4 af de fremmødte stemmeberettigede vedtager, at foreningen skal ophøre, er dette gældende uanset antallet af fremmødte.

 


 

Fortolkning.

 

 

15.    Tvivlsspørgsmål vedrørende forståelsen af denne vedtægt afgøres af generalforsamlingen.

 

 

Vedtægtsændringer.

 

 

16.    Nærværende vedtægt kan kun ændres af en generalforsamling, hvor mindst 3/4 af de fremmødte stemmer for ændringen. Ændringsforslagene til vedtægten skal i deres fulde ordlyd være anført i indkaldelsen til generalforsamlingen. Et eksemplar af den til en hver tid gældende vedtægt skal tilstilles foreningens medlemmer.

 

 

Således vedtaget på den stiftende generalforsamling

 

 

Virum, den 14. september 1988.

 

Dirigent:

 

Erik Thomsen          ....................................

 

Bestyrelse:

 

S.A. Christensen     ....................................

 

Per Nielsen           ....................................

 

Ebbe Buchardt        ....................................

 

Carsten Pedersen       ....................
Overskrift 1